Begyndelsen

The Teen King

Han omformede sin gruppe Wink Westerners og kaldte den i stedet for The Teen Kings – det appellerede bedre til det unge publikum! Samtidig ændrede de også i den musik de spillede. De holdt op med at spille den bløde country musik, og skiftede den ud med rock’n’roll i stil med Elvis og Boone. Roy, der på dette tidspunkt ikke var klar over det, ville blive en af rock’n’roll musikkens mest innovative musikere i 60’erne.

Da først Roy havde taget beslutningen om, at blive musiker gik tingene hurtigt. The Teen Kings spillede nu regelmæssigt til forskellige baller. De deltog også i en række talentkonkurrencer som de vandt, og inden længe optrådte de også på den lokale tv-station. De fik deres eget lokale tv-show på K.M.I.D., der havde Roy som vært. Som udgangspunkt var de optrædende nye såvel som etablerede stjerner. De havde deres show i ca. et år hver søndag morgen. Det lykkedes dem også at få deres eget radioshow på stationen K.O.S.A., der sendte i området omkring Midland-Odessa. Dette show kørte også i ca. et år. Nogle af deres gæster var Buddy Holly, Johnny Cash og Elvis Presley alle gode venner af Roy og gruppen.

I mellem tiden blev Roy venner med to af hans medstuderende på North Texas State University, det var Dick Penner og Wade Moore. De havde netop skrevet sangen Ooby Dooby. Sangen blev vel modtaget når de spillede den i deres TV-shows såvel, som når de var ude og optræde til baller, skolearrangementer og lignende.

Je-Wel

Via Buddy Holly fik Roy og The Teen Kings mulighed for at møde Norman Petty i hans studie i Clovis, New Mexico. Her indspillede gruppen Trying To Get To You og Ooby Dooby. Begge sange havde Roy på guitar og vokal. De blev udgivet kort tid efter på deres første single Ooby Dooby/Trying To Get To You – med en forkert titel – Je-wel 45-JE-101. Norman Petty var imponeret af Roy’s musik og opfordrede ham til at gøre mere ud af sangskrivningen.

JE-101 B JE-101 A

Roy og The Teen Kings, der nu havde opstillingen Roy guitar/vokal, Jack Kennelly bass, Johnny ’Peanuts’ Wilson rytmeguitar, Billy Pat Ellis trommer og James Morrow elektrisk mandolin, indspillede adskillige demoer. Blandt demoerne er sangene Trying To Get To You og Ooby Dooby, men også You’ve Got Love og An Empty Cup (And a Broken Hearth). Buddy Hollys udgave af de sidste to sange blev udgivet.

På trods af udgivelsen af Ooby Dooby var Roy ikke en glad mand. Petty’s Je-Wel selskab havde kun begrænset mulighed for at distribuere pladerne, og salget var ikke prangende. Roy huskede et andet råd han fik af Johnny Cash. Han skulle prøve at ringe til Sam Phillips, der var indehaver af SUN Records, og fortælle at Johnny Cash havde anbefalet ham. Det fik Sam Phillips til at udbryde at Johnny Cash ikke kørte hans pladeselskab og smed røret på. Johnny Cash sagde, at han ikke skulle give op, men sende Sam Phillips en demo af Ooby Dooby. Denne gang – 1955 – var Sam Phillips mere modtagelig, og arrangerede det sådan at Roy og The Teen Kings kunne komme forbi og indspille en mere rå version af Ooby Dooby.